Persondatapolitik

 
 
Persondatapolitik for powerconembedded.com og pceas.com, herefter omtalt som PowerCon Embedded A/S
 
1. Formål
 
Formålet med PowerCon Embedded A/S’ persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger. Vi respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Det er PowerCon Embedded A/S’ målsætning at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, hvordan de videregives eller opbevares.
Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til vedkommendes for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse og andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads.
 
2. Hvilke personoplysninger indsamler PowerCon Embedded A/S?
 
PowerCon Embedded A/S indsamler som udgangspunkt ikke personoplysninger. Hvis du kontakter os via e-mail, indsamles kun din e-mailadresse, samt de data du selv vælger at videregive via mail, når du kontakter os. Vi opfordrer til, at man ikke sender følsomme personoplysninger via mail til PowerCon Embedded A/S.
Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.
Når du kontakter os via e-mail, accepterer du samtidig at vi må indsamle og behandle de data, du selv sender til os.
 
3. Hvem videregiver PowerCon Embedded A/S personoplysninger til?
 
PowerCon Embedded A/S videregiver ikke dine oplysninger til andre!
 
4. Hvordan indsamler PowerCon Embedded A/S personoplysninger?
 
Ud over de oplysninger, som du selv afgiver i forbindelse med mailkontakt, indsamler vi ikke personoplysninger, og vi benytter udelukkende cookies til at sikre, at vores hjemmeside kører så godt som muligt.
 
5. Sikkerhed
 
PowerCon Embedded opbevarer og transmitterer ikke personoplysninger, med mindre disse sendes via e-mail til Powercon Embedded A/S. Vi opfordrer til, at man ikke sender følsomme personoplysninger (f.eks. CPR-nr.) via mail til PowerCon Embedded A/S.
Alle PC’er i PowerCon Embedded A/S er beskyttet via Microsoft Windows Defender Firewall, BitDefender eller lignende standarder.
 
6. Links
 
Hjemmesiden indeholder links til andre hjemmesider. Vær opmærksom på, at du ved at klikke på sådanne links bliver ført til en anden hjemmeside. Vi opfordrer dig altid til at læse disse hjemmesiders persondatapolitik, da deres procedure for indsamling og behandling af personoplysninger kan adskille sig fra PowerCon Embedded A/S.
 
7. Opdatering og indsigt i oplysninger
 
Du har altid ret til at gøre indsigelse mod registrering af persondata, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Du har desuden ret til at få rettet urigtig persondata, samt ret til at få slettet persondata. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til PowerCon Embedded A/S via e-mail: contact@powerconembedded.com.
 
8. Kontakt PowerCon Embedded A/S
 
Hvis du har spørgsmål angående vores persondatapolitik, vores behandling af personoplysninger eller andet i den forbindelse, er du velkommen til at rette henvendelse til:
 
PowerCon Embedded A/S
Langdyssen 5
8200 Aarhus N
 
e-mail:contact@powerconembedded.com